Renovering af krydset mellem Limfjordsvej og Tulipanvej uden foreningens område, hvor medlemmerne med facade til Tulipanvej blev pålagt betaling (12.000-25.000 kr) til kommunen. Foreningen klagede over kravet, med udgangspunkt i at vi havde en vedligeholdelse-overenskomst med kommunen. Medlemmerne slap for betaling efter at trafikministeriets afgjorde sagen til vores fordel.
Sammendrag af sagen følger her:
Istandsættelse af krydset Limfjordsvej og Tulipanvej
Krydset og det nærmeste område, ligger ovenpå en gammel grusgrav, der blev fyldt op omkring år 1920. Krydset havde før, den nu færdige istandsættelse, usædvanlige store sætninger. Dette gav en af byens største vandpytter og gav ofte problemer for for-hurtigtkørende bilister.
Kommunen havde længe vist, at en opretning var nødvendig og da fjernvamerørene skulle graves ned, ville man slå to fluer med et smæk. Den resterende udgift, fordeler Kommunen i sådanne sager normalt mellem de grundejere der bor inden for et begrænset vejområde, der kaldes en “Færdselsmæssig enhed” (“Lov om private fællesveje” §57 stk.4). Kommunen definerer denne enhed som værende de vejstrækninger, der går fra et kryds og ud til de næste krydsende veje.
Forløb
26. april 1993 udsender Vejafdelingen under Stadsingeniørens Direktorat (kommunen) brevet “Istandsættelse af Limfjordsvej og Tulipanvej ifølge påbud mv.” lydende:
En istandsættelse af de private fællesveje Limfjordsvej …. og Tulipanvej …. har gennem længere tid været påkrævet……
Brevet beskrev hvilke strækninger der var omfattet og at udførelsen ville blive foretaget efter at varmeforsyningens foranstående ledningsarbejde var afsluttet. Den samlede udgift forventedes at blive 600.000 kr. excl. moms og at grundejernes udgift ville blive nedbragt af Varmeforsyningens andel, der endnu ikke var kendt. Udgiften skulle fordeles mellem 60 grundejere i henhold til vedlagte “Lov om grundejerbidrag til offentlige veje” §11 & 12.
Selve påbudet var i henhold til “Lov om private fællesveje” -§57 stk. 1 & 2, §59 stk. 2, §61 stk.1, §62 stk.1 & 2.
Endelig nævnedes muligheden for relevante indsigelser/ændringsforslag inden for 4 uger.
For de grundejere, der via deres grundejerforening (G/F) havde en vejvedligeholdelses-overenskomst med kommunen, skulle betaling foregå via overenskomsten.
Frygten for, at vi, der var berørt og i Frederiksgaardens Grundejerforening, hver skulle af med ca 12.000 – 21.000 kr, fik flere på Tulipanvej til at informere vores daværende G/F-formand Bo von Eyben. Formanden var ikke blevet direkte informeret af kommunen, på trods af deres intension om betaling via vores overenskomst.
Efterfølgende formulerede han den første klage til Stadsingeniøren den 30. april 1993. Den påpegede det urimelige i at alle i grundejerforeningen skulle betale for arbejdet, på trods af at intet af det lå indenfor vores grundejerforenings område. Også forskelsbehandlingen i form af, at foreningen selv havde måtte betale for istandsættelse af sine veje, før den omtalte overenskomst kunne indgås med kommunen i 1969. Der var dengang ikke nogen “Enhed”, hvorved flere grundejere skulle bidrage. Slutteligt, den manglende hensyntagen til de faktiske forhold i deres fastlæggelse af omfanget af den færdelsmæssige enhed.
21. september 1993 udsender kommunen en oversigt over alle indsigelser der var modtaget fra de pårørte G/F’er. G/F’en Nordre Limfjordsvej havde klaget direkte til Borgmester for Mag. 4. afd. Peter Martinussen, hvis svar også var vedlagt i kopi. I tilhørende notat blev alle klagepunkter behandlet og afvist.
5. oktober 1993 indklagede Bo von Eyben sagen til Trafikministeriet på foreningens berørtes vegne, som alle havde underskrevet brevet.
2. februar 1994 udtaler kommunen sig i sagen til Trafikministeriet.
18. februar 1994 kommenterer Bo von Eyben (B.v.E) ovennævnte.
Trafikministeriet udsender 17. februar 1994 kopi af kommunens kommentarer til sagen og anmodede efterfølgende om kommentarer fra alle parter, også fra de andre berørte grundejerforeninger.
5. april 1994 rykker B.v.E Trafikministeriet for orientering i sagen. Sagsbehandlingstiden var blevet oplyst til værende ca. 1 måned.
30. juni 1994 kommunen skriver til Trafikministeriet hvor de bl.a. kalder vores argumenter for useriøse.
13. juli 1994 udsender Trafikministeriet ovennævnte for kommentarer.
31. juli 1994 B.v.E. kommenterer ovennævnte og klager over at kommunen får flere måneder til at besvare hver ny udtalelse og dermed sinker sagen.
17. januar 1995 meddeler Trafikministeriet at der i princippet ikke foreligger et endeligt påbud fra kommunen om at pålægge grundejerne at betale for arbejdet, og at sagen derfor ikke kan påklages ministeriet!
29. maj 1995 udsender kommunen anbefalede breve til de berørte grundejere. Der informeres hvad den enkelte skal betale; for mit vedkommende 12.447,- kr. + moms. Hvis de ikke inden 4 uger modtager relevante indsigelser, vil arbejdet blive påbegyndt. Beløbet opkræves umiddelbart efter arbejdets afslutning.
1. juni 1995 B.v.E og undertegnede meddeler trafikministeriet at vi fastholder vores klage af 5. oktober 1993 efter at der nu foreligger en endelig afgørelse. Samtidig anmodes om at klagen tillægges opsættende virkning.
29. juni 1995 udsender kommunen en oversigt over alle berørte grundejere og meddeler at ingen indsigelser har kunne medføre opsættende virkning m.h.t. arbejdets udførelse. Dog vil betalingsspørgsmålet afvente Trafikministeriets afgørelse i sagen. B.v.E orienteres ikke.
6. september 1995 rykker B.v.E trafikministeriet for afgørelse omkring den opsættende virkning, da kommunen nu har startet istandsættelses-arbejdet op.
8. september 1995 kommunen skriver til Trafikministeriet.
12. september 1995 Trafikministeriet skriver til B.v.E at klagen ikke kan tillægges opsættende virkning.
13.september 1995 B.v.E meddeler Trafikministeriet, at når kommunen i brevet 29/6 skriver at de vil afvente Trafikministeriets afgørelse i sagen med hensyn til betaling; så er vores ønske om opsættende virkning i princippet opfyldt.
Og endelig –
22. januar 1996 meddeler Trafikministeriet at de har afgjort sagen til vores fordel. Det vil sige, at de anmoder kommunen om ikke at opkræve det pålagte beløb hos medlemmerne i Frederiksgaardens Grundejerforening.
De øvrige berørte grundejere i de andre grundejerforeninger vil ikke blive fritaget. Kun vi der har overenskomst med kommunen og ingen medlemmer boende ud til de istandsatte vejstrækninger.
